Inspiration til fotobog – se vores bedste eksempler her
- Skrevet af Julian Mengers
-
Det er vigtigt at holde fast i de gode minder om de helt særlige stunder, der gør livet til noget specielt. I en fotobog kan du samle alle dine bedste billeder og løbende se tilbage på mindeværdige øjeblikke. Find inspiration blandt nogle af vores udvalgte fotobøger her, og kom godt i gang med at lave din egen fotobog.
- Fotobogen fra året, der gik
At lave en fotobog med billeder fra året, der gik, er en god måde at forevige minderne på en måde, hvor billederne ikke blot får lov at samle støv på en mobil, computer eller ekstern harddisk.
Byg din årbog op med gode billeder fra hver måned i det år, der er gået, og sæt enten fokus på enkelte favoritbilleder ved at lade det enkelte foto stå alene, eller fyld fotobogen op med flere forskellige billeder på hver side. Tilføj eventuelt også tekst, der beskriver nogle af de oplevelser, I har haft sammen i årets løb.
- Den begivenhedsspecifikke fotobog
Bliver en fotobog med billeder fra hele året for stor en mundfuld, kan du i stedet lave fotobøger med hvert sit tema, der knytter sig til særlige begivenheder fra det år, der er gået. Det kan eksempelvis være en fotobog fra brylluppet, barnedåben, konfirmationen, fødselsdagen eller sommerferien, hvor du udvælger de bedste billeder fra den særlige begivenhed, sætter dem flot og indbydende op og eventuelt skriver lidt tekst til.
- Fotobogen til bedsteforældrene
En fotobog er alletiders gaveidé. Især til den ældre generation, der ofte har alt, hvad de skal bruge i forvejen. Billeder af børnebørnene er det dog aldrig til at få for mange af, og de kan nemt samles til en sød fotobog, der vil vække stor lykke hos de heldige modtagere. En fotobog med børnebilleder viser, hvordan ungerne vokser med lynets hast, og det er rart at have foreviget mange af de dejlige stunder, så der kan ses tilbage på dem igen og igen.
- Fotobogen, der fremmer dit barns sprog
At kigge på billeder sammen er en rigtig god måde at stimulere den sproglige udvikling og skabe genkendelighed hos de helt små børn. Sammensæt en fotobog med billeder af den nærmeste familie samt billeder af barnets foretrukne legetøj, mad og andet, der fanger dit barns interesse. Det er virkelig hyggeligt at sidde og kigge på billederne og øve ordene sammen, og dit barn kan også bruge bogen til at udtrykke sig ved at pege.
- Fotobogen til dine opskrifter, hobbyer med mere
Når de fleste tænker på en fotobog, er det typisk med billeder af nærmeste familie og venner. En fotobog kan dog også bruges til meget andet, og har du en særlig passion for madlavning, er en fotobog med dine bedste opskrifter helt oplagt at lave. På den måde har du din helt egen lille kogebog, hvor alle favoritterne er samlet.
Et andet eksempel kan være at lave en fotobog med billeder fra din hobby. Måske er du bidt af at fiske og har taget billeder af de mange flotte fisk, du har fået på krogen gennem tiden, eller måske er du glad for motorcykler, strikkeprojekter eller andet, som du har lyst til at samle i en personlig fotobog.
Har du fået en idé til din næste fotobog?
Vi håber, at vi, med vores eksempler på fotobøger, har givet dig inspiration og lyst til at lave din egen fotobog. Kom godt fra start med vores guide til fotobog her, og gå allerede nu på opdagelse blandt vores forskellige formater for at finde en stil, du kan lide.